Borgerprojekter

Landsbyernes Naturlige fortræffeligheder

I projektet ”Landsbyernes Naturlige Fortræffeligheder” har UDE sammen med borgerne i fem landsbyer, LAG Lolland-Falster, Udvikling Stevns, Region Sjælland og ETN-arkitekter udarbejdet et prospekt pr. landsby/landsbyklynge til udnyttelse af potentialerne i deres omgivende natur.

Projektstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Nysted - helhedsplan for havnen

Borgerne ønskede at bevare en havn i Morten Korch stil med en ingeniør gemt inden i. Ved at skabe en mere sammenhængende havn med faciliteter til synligt reparation/vedligehold af både, legeplads for flere aldersgrupper med indbygget naturformidling og læring om havet, plads til restauranter og opholdsarealer for sejlerne og andre besøgende på havnen.

Projektet har som langsigtet mål at klimasikre de lavtliggende havnearealer.

Projektet mundende ud i en fondsansøgning til gennemførelse af en forundersøgelse af hvordan klimasikringen kunne udformes.

Projetkstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Magleby og Klippinge - Fællesskaber

I landbyerne Magleby og Klippinge ønskede borgerne at udvikle et projekt med fokus på udviklingen af flere gode og sjove mødesteder, hvor leg, læring og hygge gik hånd i hånd. Plads til alle uanset alder og interesse.

Samtidig ønskede de at formidle alt det skønne ved Stevns og se verden ud fra deres virkelighed ved at have fokus på FN’s verdensmål. Første skridt på vejen er at skabe et nyt fælles bytorv ved Magleby Forsamlingshus.

Projektet mundede ud i en ansøgning på et anlægsprojekt på udearealet omkring Magleby Forsamlingshus.

Projektstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Stier i Rødby

I Rødby havde byen egentlig et ønske om at etablere et skater/scooter/BMX-område til glæde for især de unge mennesker i byen. Det var desværre ikke muligt at finde et egnet område indenfor projektperioden.

I stedet arbejdede man videre med ideen om at binde nogle af alle de stisystemer sammen som findes i området. Forslaget gik på at formidle historien om Rødby som havneby, oversvømmelsen og den efterfølgende inddæmning af området. Dette ønskede projektgruppen at gøre, ved at forbedre mulighederne for at komme ud langs kanalerne og over de store åbne vider. Projektgruppen ønskede videre at arbejde på at få Rødby bundet sammen med Rødby Havn og hele Femern byggeriet.

Projetkstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Klintekongen i Holtug og Sigerslev

I landsbyerne Holtug og Sigerslev er der mange grønne områder, men de bliver ikke benyttet så meget som de kunne. Den grønne forbindelse mellem de to landsbyer kunne være bedre. Engagementet i byerne er stort, og der er mange sociale arrangementer i området.

Borgerne ønskede at arbejde på stiprojekter med gode ”opholdsrum”, med det overordnede tema Klintekongen og de karakteristiske træer på egnen.

I dette projekt blev det til et konkret forslag til ændringer i parken i Holtug, så det blev sjovere at lege i vildnisset og et forslag til hævet vandstand i et søområde i Sigersted.

Projektgruppen fik efterfølgende penge til projektet i parken, der blev indviet i sommeren 2021. TV2 Øst lavede et indslag om det, det kan ses her  

Projektstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

HELLESTEDER OG ELVERPAUSER I ELVERKONGENS RIGE 

I Hellested og de omkringliggende byer ønskede man at forbinde stier og markveje i området, så man nemt kan komme på tværs i området. Samtidig ønskede man at skabe gode pausesteder. I området ved Hellested var temaet Elverkongen – som de også har brugt som tema på deres lokale skoles nye legeplads.

Der blev udarbejdet forslag til stier, hellesteder og Elverpauser. De blev enige om at begynde ved Dejli` Brugsen, da den er bindeled for hele området. Udeområdet omkring Dejli` Brugsen skulle gøres attraktivt, og formes til et bytorv.

Projetkstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Bårsesøerne

Helheds- og udviklingsplan

UDE har udarbejdet en helheds- og udviklingsplan for Naturområdet Bårsesøerne. Planen er blevet til i samarbejde med lokale foreninger i Bårse og på baggrund af lokalplaner og diverse naturmæssige forhold.

I dag har borgergruppen fået etableret udkigstårn, bro, legeplads, sheltere med bålplads samt toilet og stien rundt om søerne er blevet forbedret.

Projektstyring - Formidling - Ansøgning & Lovstof

Naturgenopretning på Jungshoved

Projektforslaget er udarbejdet af UDE i samarbejde med Vordingborg kommune og lodsejerne.

Overordnet ønskes hoveddrænet omdannet til et vandløb, som det oprindeligt var før rørlægningen i 1945 . Og der ønskes skabt nogle våde pletter på det flade stykke, så blandt andet Viberne kan få lettere ved at yngle. Ved at lave skrabene og genskabe forbindelsen mellem Noret og vandløbene og de nye søer vil der blive skabt yngle muligheder for brakvandsaborre og gedder.

To af skrabene vil ikke få forbindelse til vandløbene og vil dermed kunne fungere som levested og opvækstområde for Grønbroget Tudse samt øvrige padder og firben i området.

Projektet blev ikke udført da matriklen skiftede ejer.